Praktisk, kvadratisk, god – Fiat Panda kan det, den skal

Den ny udgave af Fiat Panda er en god lille slider til den lille familie.


Endelig kommer vi her ved Årets Bil i Danmark 2013 til noget med rigtig god totaløkonomi, nemlig Fiat Panda 1.2 med 69 hk til 119.990 kr. Det er en perfekt lille slider til den enlige forsørger med to børn, som også af og til skal på genbrugspladsen eller til Ikea med trailer bagpå. Panda kan nemlig i modsætning til sine konkurrenter i miniklassen tage en trailer med en totalvægt på op til 800 kg.

Fiat Panda har også plads til indkøbene uden problemer.


At køre Fiat Panda 1.2 Easy er en helt igennem ukompliceret affære. Den ligger godt på vejen uden at svaje ret meget, man sidder pænt højt med godt udsyn, og når den endelig kommer op i fart – der er ike meget skub i 1,2-liters motoren, men den har et EU-forbrugstal på 19,6 km/l – så ruller den fint derudad uden at lade sig mærke med vejstriber eller sidevind. Lydanlægget er fint, mens det lyse betræk nok ikke skal vælges, hvis man har børn.
En fin lille bilmodel, der fås fra 99.990 kr. Hver en krone er den værd. Nu mangler den kun at komme af med sit pensionistbil-image. Det fortjener den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *