Heftig forårsregn – det regner med rabatter på nye biler

Mitsubishi Outlander

Lige nu kan man spare 55.000 kr. på en Mitsubishi Outlander

Det er forår, og solen skinner fra en høj, blå himmel. Alligevel regner det. Det regner med rabatter på nye biler. Og er man en af dem, der redder sig en rabatpris, kan man se frem til et mindre værditab.
14.180 personbiler blev der solgt i februar 2012, 22,5 pct. flere end i samme måned 2011. Indgrebet mod de efter SKATs mening lidt for talrige demobiler og de meget lempelige mindstebeskatningspriser på leasingbiler førte til køberstorm hos forhandlerne. Men nu er det hverdag igen, og for at få kunder i butikken, lancerer importørerne det ene forrygende tilbud efter det andet.
Mitsubishi er en af de importører, der for alvor er i forårshumør og holder udsalg fra 1. april. Flere Mitsubishi-lagermodeller markeres med såkaldt gul pris, og oven i rabatten gives der metallak med i prisen. Det koster ofte 5.000-6.000 kr. for små biler og mere for store biler.

Mitsubishi Lancer

Mitsubishi Lancer fås fra 195.000 kr.

Spar op til 55.000 kr. på SUV’en
SUV’en Mitsubishi Outlander kan man spare 55.000 kr. på, og op til 25.000 kr. er der at spare på familiebilerne Lancer og ASX. Her starter priserne så på henholdsvis 195.000 kr. og 280.000 kr. Desuden er der op til 20.000 kr. at hente på Mitsubishi Colt. Startprisen på Colt er 119.995 kr.
Alle priser er med metallak.

Få 35.000 kr. ekstra for den gamle bil i bytte med en Cruze

Chevrolet Cruze hatchback

Køber man en Cruze hatchback får man 35.000 kr. ekstra for den gamle bil.

Chevrolet vil også være med, og med et helt særligt tilbud: Køb en Cruze hatcback og få 35.000 kr. ekstra for den brugte bil. Det skal forstås på den måde, at Mitsubishi indhenter to en gros-tilbud på ens gamle bil, finder gennemsnittet – for eksempel 25.000 kr. – og lægger 35.000 kr. oveni. Man kan dog ikke regne med at bruge hele beløbet – i eksemplet 60.000 kr. – til udbetalingen, da Chevrolet Danmark med småt har skrevet, at det i virkeligheden er en kombination af byttepris og rabat. Køber man kontant, kan man derfor lige så godt kræve mindst 35.000 kr. i rabat, mener biløkonomitjenesten autobuy.dk.

Hyndai vil være med i prisfesten
Hyundai vil også på dansegulvet i prisfesten. Hyundai i10 1,25 Comfort med aircondition og ESP fås nu for 107.995 kr., så man sparer 7.000 kr. Hyundai i20 1,25 Classic Plus 5-dørs går for 129.995 kr., hvilket er 5.000 kr. under den normale listepris. Kampagnemodellen er med ratbetjent radio, aircondition, sædevarme, elbetjente sidespejle med varme, integreret blinklys og meget mere. Hyundai i30cw 1.6 CRDi Classic Sense Plus går for 199.995 kr., hvilket er hele 48.000 kr. i rabat. Men der er også en ny model på vej.
Kampagnemodellen er blandt andet med fuldautomatisk klimaanlæg, bakalarm, el-foldespejle, 16” alufælge og fartpilot.

Også rabat på rummelige SEAT-familiebiler

SEAT Leon Copa

SEAT Leon Copa er en veludstyret familiebil til 218.900 kr.

Også på almindelige, rummelige familiebiler er der rabatter at hente. SEAT i Danmark bider nu 10.000 kr. af prisen på den iltre, veludrustede Leon COPA, der kommer med 2-zoners Climatronic, 16” letmetalfælge, fartpilot, Bluetooth, specielt COPA-indtræk og meget mere. Samtidig giver SEAT gratis SEAT Safe med i købet, så man nu uden at betale ekstra er sikret i hele Europa i fire år, når det gælder elektronik og motor. Koreanernes fem- og syv-års garantier sætter gang i konkurrencen, må man som forbruger glæde sig over…
– Der er meget fokus på de små biler og pris for øjeblikket. Vi vil gerne sikre, at kunderne også er opmærksomme på, hvor meget man får for pengene blandt vores større, mere familievenlige biler. Med SEAT Leon COPA får man meget, lækker bil for pengene, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør for SEAT i Danmark.
Prisen starter ved 218.900 kr. for en 1.2 TSI med 105 hk.

Polo-prisfest

Volkswagen holder sin egen Polo-prisfest. Volkswagen har justeret priserne på hele Polo-familien, der nu tilbydes fra 138.996 kr. Det er en reel prissænkning på 14.800 kr. på indstigningsmodellen med 60 hk, 3 døre og i udstyrsniveauet Trendline. På de øvrige Trendline-versioner har man tilføjet nye motorer: en 70 hk med BlueMotion Technology og en TSI-motor med 90 hk er kommet til. På de tre-dørs versioner er der tiføjet easy-entry til standardudstyret og prisen er sat ned til hhv. 153.495 kr. (70 hk) og 164.997 kr. (90 hk). På Polo BlueMotion, der med sine gennemsnitlige 30,3 km/l er Volkswagens absolutte sparegris har man sænket prisen til 173.997 kr., det er reelt blevet 11.800 kr. billigere at køre langt på literen.
Til Polo Comfortline 90hk TSI/TDI får man nu fem døre uden merpris. Samtidig har Volkswagen tilføjet læderrat, læderbeklædt gearstangsknop og håndbremsegreb samt skuffe under passagersædet til standardudstyret.

Volkswagen Polo

VW Polo vil også være med i prisfesten.

Samme greb har man lavet på Polo Highline med hhv. 105hk TSI/TDI og 90hk TDI/TSI. Disse tilbydes nu i 5-dørs varianter, og til en nedjusteret pris, der er reduceret med minimum 12.400 på Polo Highline. Udover det omfattende Highline-udstyr får man til Polo Highline nu også multifunktions læderrat, parkeringssensor bagtil og tågeforlygter med kurvelys føjet til udstyret.
Polo GTI tilbydes stadig i 3- og 5-dørs versionen, men prisen er på begge sænket med 10.000 kr., så man nu kan få den hurtigste Polo inklusiv Volkswagens 7-trins DSG-gear fra 319.995 kr.
Samme ændring er foretaget på Polo-familiens yngste medlem. Polo Cross er blevet 10.000 kr. mere attraktiv, både i diesel- og benzinudgaven og starter nu fra 221.995 kr. Polo Cross fås til de nye priser, så længe den er på lager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *