De første skriverier om Fiat 500L var næppe så positive, som Fiat kunne have ønsket. Men lægger man journalistønskerne om charme, sportslige køreegenskaber og lave priser lidt til side – de fokuserede nok lidt for meget på slægtskabet med Fiat 500, hvilket Fiat jo selv er skyld i – så er Fiat 500L en positiv overraskelse. Ved Årets Bil i Danmark 2013 blev den prøvet med 1,3 liter dieselmotor med 85 hk til 232.990 kr., og selv om motoren bedst er egnet til dagligdags kørsel uden de mange overhalinger, så får man egentlig udmærket valuta for pengene ved at købe eller lease denne lille familieflytter eller MPV. Man sidder fint, der er godt udsyn hele vejen rundt, en fin lyd fra anlægget og et smart bagsædearrangement. Sæderne kan skydes frem og tilbage, hvilket kan øge eller mindske bagagerummets volumen..
Fiat 500L, der i dieseludgaven kan køre 23,8 km/l ifølge EU-normen, fås i benzinudgave i mindste udstyrudgave fra 194.990 kr.
Små detaljer: Kun to kopholdere foran, ingen ved bagsædet, gode bremser og gode klare instrumenter.